Oprindelsesland Madagaskar. Se FCI-standard på dette
link.
Bomuldshunden er en forholdsvis ny race i Danmark og har været her siden 1989. Historien om cotonen fører dog tilbage til 1500-tallet, hvor handelsskibene mellem europa og det indiske hav, medbragte hunde af bichonfamilien. Nogle af disse hunde er sprunget fra bord i havne byen Tulear på Madagaskar. Her blandede hundene sig med lokale hunde og blev hurtig populære blandt lokalbefolkningen. Racen kendes som "Krokodillehunden", da de lokale brugte dem til at advare om krokodiller.
Bomuldshunden hører til i gruppen af selskabshunde, -og sikken selskab!! Den vil charmere hele familien og bliver hurtigt knyttet sin "flok". Den er kærlig, legesyg, trofast og nem at opdrage.
Racen er blevet meget populær blandt børnefamilier bla. fordi den har allergivenlige egenskaber og det giver mulighed for at familier med allergiproblematikker, har mulighed for at få hund.
Bomuldshunden er legesyg, har du ikke tid, så leger den gerne med sig selv. Den trives med andre husdyr og vil gerne gå lange ture, dog ikke før den er færdig udviklet.
MEN... med den yders familievenlige hund følger der et stort pelsarbejde. Det er meget vigtigt for hunden at man har gjort sig det klart inden ansaffelsen og er realistisk mht tiden til pelspleje i en moderne familie. Der findes andre allergivenlige racer, som er mindre pelsplejekrævende, så vær ærlig inden anskaffelsen af et nyt familiemedlem.
Med børn i hjemmet, er det vigtigt at de kender nogle "spilleregler" for samværet med hund. For helt små børn gælder det først og fremmest om at passe på hunden, så små fingre ikke får fat i den lange pels. For lidt størrer børn gælder det:
- lad aldrig børn under 6-7 år være alene med en hund.
- Lær barnet at afkode hundens vigtigste signaler.
- Vær opmærksom på potientiel farlige situationer. Det kan f.eks. være en leg, der går for vidt, eller at barnet kan finde på at blande sig for at beskytte familiehunden, hvis den kommer i konflikt med en fremmed hund den møder og dermed havner barnet i en situation, det ikke kan overskue.
- Lav et børnefrit område til hunden, hvor den ved, den kan gå hen for at være alene og lær barnet at respektere hundens private område.
- Det er dit ansvar at socialisere og træne hunden, så den lærer at få kontakt til børn, fremmede mennesker og andre hunde på en passende måde.
Du bør lære dit barn følgende enkle regler:
- Gå aldrig hen til en fremmed hund uden at have fået lov.
- Gå aldrig hen til en hund der står bundet.
- Se på hunden og "lyt" til den. Hvad siger den? Kig på hele hundens krop. Vil den lege eller være i fred?
- Forstyr aldrig en hund, når den sover.